tirsdag den 27. oktober 2009

Din mening om Struer Bibliotek

Der er sket meget nyt på Struer Bibliotek den seneste tid. Vi er nu en del af det nye Infocenter Struer, som samler borgerservice, bibliotek, turistbureau, politi og modtageenheden Struer International Living under samme tag. Hvad synes du om ændringerne? Hvad er godt? Hvad er skidt? Hvad kan vi gøre bedre? Vi vil gerne høre din mening.

6 kommentarer:

Unknown sagde ...

I.f.m. at Struer Bibliotek er blevet en del af det nye infocenter har jeg desværre oplevet en stor forringelse af serviceniveuaet på Struer Bibliotek. Det er meget svært at få hjælp til diverse spørgsmål, da der i selve bibliotket alene er en bibliotikar. Det er meget uhensigtsmæssigt og upraktisk, at skulle "forlade" biblioteksområdet for at komme i kontakt med medarbejer i et "tilstødende" lokale. Jeg synes det er meget ærgeligt, da jeg tidligere oplevede et højt serviceniviau.

bent sagde ...

Kære Jonna
Tak for din kommentar. Forandringen i Infocenter Struer har ´bevirket en række indkøringsproblemer, som vi arbejder meget med. Forhåbentlig vil situationen blive bedre efterhånden som både personale og brugere vænner sig til de nye forhold. F.eks. vil bibliotekarerne få mere tid til lånerne, når man som låner er blevet fortrolig med den nye fælles ekspedition og hvilke opgaver der varetages herfra.
Vi arbejder meget med fleksible opgaveløsninger med da der er mange nye funktioner, der først skal læres, tager det desværre lidt tid.
Venlig hilsen
Bent Birk Kristensen
Bibliotekschef

ullaj sagde ...

Det kan ikke gå hurtig nok med at redefinere Struer Bibliotek. At forbinde almindelig biblioteksfunktion med et infocenter på den måde, det er gjort i Struer, er ikke et eksempel til efterfølgelse. Det fungerer bare ikke.
Vi har i den grad nyt godt af et super motiveret personale på alle niveauer, som nu er spredt på en måde, der er hovedløs.
Læsesalen er et kapitel for sig. Før infocentrets opkomst fungerede den som et samlingspunkt, hvor mange brugere kunne læse aviser og tidsskrifter. Placeringen lige ved døren var ikke ideel, men der var da plads. Nu sidder læserne i en mørk, ulækker gennemgangstarm, imellem hylder og forbipasserende borgere. Værre kan det ikke gøres!! Vi har stadig ikke fået en ordentlig adskillelse mellem børne- og voksenafdelingen, så begge afdelinger kunne fungere optimalt i forhold til målgruppen. Men nu er det da blevet så kold en omgang at komme på biblioteket, at man ikke orker at slå sig ned, men låner og flygter ud af
bygningen.
Kære politikere og ledelse: Inviter brugerne og personalet med ind i planlægningen, og få så lavet et bruger- og personalevenligt miljø. Hvis ikke personalet har det godt, kan man ikke skabe et bibliotek, som skatteborgerne er tilfredse med.

bent sagde ...

Læsesalen er et af de tilbagevendende kritikpunkter, vi modtager. Vi er heller ikke selv tilfredse med den eksisterende løsning. Vi har bestilt nye møbler og påregner en flytning snarest.
Og så vil jeg igen understrege, at vi løbende arbejder med forbedringer, og at lidt tålmodighed er nødvendig.
Med venlig hilsen
Bent Birk Kristensen

Anonym sagde ...

niels
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig det som Jonna skriver.
Jeg er kommet på biblioteket i mange år og har altid været glad for at komme der, men sådan er det ikke altid nu, men det er jo nok fordi jeg er blevet en gammel mand som ikke interessere mig for alt det nye der er kommet ind.
Jeg har en fornemmelse af at hylder med skønliteratur er indskrænket betydelig.
Jeg synes ikke at biblioteks arealet bliver udnyttet rigtig.
Det er som om vi, der gerne vil låne skønlitteratur (jeg låner stadig faglitteratur) er da stadig velkommen, men vi må ikke fylde ret meget.
Nu skal det ikke være ene ris, jeg vil gerne rose jer for at I er gode til at sætte bøger frem så vi kan få øje på "nye" bøger.

bent sagde ...

Kære Niels
Det skulle helst ikke være sådan at glæden ved at komme på biblioteket hænger sammen med ens alder.
Det er rigtigt at meget nyt er kommet ind på biblioteket, og at vi konstant forsøger at indrette biblioteksrummet, så flest mulige har glæde af det. Det er ikke let, og derfor er vi glade for alle de kommentarer vi kan få i forhold til indretning.
Vi eksperimenterer stadig med skønlitteraturen og hvordan den skal præsenteres, ligesom faglitteraturens omfang optager os.
I forbindelse med at Struer kommune har besluttet, at der skal udformes en bibliotekspolitik er det tanken, at der skal udarbejdes en brugerundersøgelse ligesom der senere kommer en borgerhøring om biblioteket. Jeg håber du vil deltage i begge.
Venlig hilsen
Bent Birk Kristensen